lørdag den 28. maj 2016

Farvel til Caribien (for denne gang).

Som vi allerede har skrevet om, så var solnedgange en helt særlig oplevelse på St. Lucia - især pga. husets beliggenhed (som virkelig var fortræffelig).



På vores køreture rundt på St. Lucia kom vi gennem Anse La Raye, en lille, fin by med dekorative vægge og skønne farver på husene.


L. og frk. C. ved vores bil på St. Lucia.

Vi vidste ikke helt, hvad vi skulle forvente os af St. Lucia. Vi havde jo set en del af Caribien inden da. Men St. Lucia er noget helt for sig selv - meget mere grøn og bjerge, bakker og dale fordelt over øens 620 km2.
Her står vi, med Piton bjergene i baggrunden.


Soufrière er en smuk lille havneby. De caféer der havde udsigt over havnen var helt proppede, så vi købte ind til sandwich og satte os på en bænk ved vandet. Simpel living, når det er bedst.


Nær Soufrière ligger Diamond falls and Botanical gardens. Her skulle Josèphine de Beauharnais (Napoleon den 1.'s hustru) havde gået mange og lange ture, så vi besluttede os for at følge i hendes royale spor. Vandfaldet var også ganske smukt og vandet har nogle mineraler, som skulle være helt fantastiske for huden, men desværre lukkede haven, så vi kunne ikke nå det. I stedet dyppede vi tæerne i vandet ved vandfaldet - lidt har vel også ret?!


St. Lucia har jo, som allerede fortalt, mange skønne strande. En dag kørte vi ned til denne skønne strand. Vi er dog ikke sikre på at vores plasken rundt var et hit for alle - da vi pakkede sammen så vi at der foregik en begravelse på kirkegården... den ligger 3 meter fra vandvanten.

Bemærk kirkegården i baggrunden... 


På Barbados fandt vi ud af, at det med at se øen fra vandsiden er skønt. Så vi bookedes os en tur på vandet - det var bestemt et hit! St. Lucia er næsten endnu smukkere fra vandet.


Dagen var varm og skøn og vandet så så indbydende ud, at vi spurgte om det var okay at hoppe i fra båden. Det var det - så A. og frk. C hoppede i bølgerne. Faktisk så hurtigt at L. slet ikke nåede at få kameraet frem, før vi lå og bloppede rundt i vandet.
A. var efterfølgende ganske stolt - det er første gang hun bare har holdt sig for næsen og er sprunget i vandet, helt uden hverken korkbælte eller redningsvest. Lidt vandhund er man vel blevet?



St. Lucia har mange smukke udsigtspunkter. Dette, ved Dennery, er én af dem. Man skulle tro man kunne få nok af smukke byer, beliggende ved smukke strande - men nej. Dem bliver vi aldrig trætte af.


Et sidste dyp i poolen, inden det er tid til at pakke og tage videre.


Frk. C. siger farvel til udsigten, inden det var tid til at tage til lufthavnen.


Det var 10 fantastiske dage på St. Lucia. Vi håber alle 3 at vi kommer igen. Gerne i samme hus. 

lørdag den 21. maj 2016

Sidste stop i Caribien

Så blev det sidste stop i Caribien for denne gang.
St. Lucia er en lille perle. Frodig og kuperet - en lækker vulkanø, og nok den smukkeste ø vi har besøgt i Caribien.
Det gør selvfølgelig heller ikke så meget, at vi bor på en bakketop med udsigt over skov og hav, og at vores hus (som vi havde helt for os selv) var på størrelse med et mindre slot.


Og så fik vi gæst. A.s veninde, frk. C kom på besøg - helt fra det kølige København. Sejt!



St. Lucia har, som de fleste øer i Caribien, flere smukke strande - vi har badet ved en god del af dem.

 

Snorkling blev det også til.





Næsten hver aften sad vi og nød solnedgangen. Dette gøres bedst med et lille glas champagne (frk. C havde 3 flasker med!!) eller en rom og cola. Rommen er virkelig fantastisk herovre. Falder man over "Chairmans Rum" fra St. Lucia, så kan den i høj grad anbefales. Vi har i hvert fald hamstret vores del med i kufferten.



Vi lejede en bil og tog på flere køreture på øen. Der var flere små byer, som var værd at se på.


St. Lucia er bl.a. berømt for de smukke Pitons - 2 bjerge, der ligger billedskønt. Udsigten var betagende. Piton er også navnet på den lokale øl. Den smagte godt.


Mere om St. Lucia snart.

tirsdag den 10. maj 2016

Barbados, del III

Barbados er slut for denne gang.
4 uger samme sted var ganske tiltrængt. Så kunne vi slå en smule rødder, pakke helt ud og virkelig nyde det skønne Caribien - og vi har nydt det virkelig meget. 


Vi havde kørt det meste af øen rundt - men vi havde endnu ikke set det fra sø-siden. Så den sidste dag på Barbados brugte vi hovedsageligt på og under vandet. 



Vi skulle nemlig ud og hilse på dem her:







Det var så fantastisk at svømme med de fine skildpadder. De kom så tæt på, at man skulle passe på ikke at daske til dem med foden. Det var snorkling uden finner på fødderne (de store finner skulle angiveligt skræmme dem) så hvis man strejfede dem var det ret blidt.
Det er L. der har taget alle billederne. Skulle A. have haft kameraet havde hun sikkert glemt at tænde det, af bare glæde over alle de skønne skildpadder.

Vi sluttede af med en solnedgang:


Og så var sidste dag på Barbados slut. Det var en forrygende afslutning på et lækkert ophold. Det skal ikke udelukkes, at vi nok vender tilbage til dette skønne sted igen.

Næste stop er St. Lucia, hvor A.'s veninde kommer på besøg. Det glæder vi os til. 

fredag den 29. april 2016

Barbados vol. II

Vi nyder stadig Barbados - med alt hvad øen har at byde på af lækkert vejr, vand, strande og by.


(Og solnedgange, lige over på den anden side af vejen hvor vi bor).


Grunden til at A. altid synes verden er smukkere gennem solbriller.
Vi har lejet bil for anden gang under opholdet. Det var ikke muligt at få det hele set første gang. 
Så er det jo godt at man har fire uger i alt på øen.

Et velbevaret vagttårn fra kolonitiden.
Den amerikanske præsident Georges Washington boede en overgang på øen med sin bror. Det er de meget stolte af herovre. Også selvom det kun var et par måneder.
Huset han boede i er blevet indrettet som museum, hvor de også viser en lille film om Hr. Washington. Det var faktisk ganske interessant.


På ene af vores ture rundt på Barbados kom vi forbi dette "college", som er en del af Eastern Caribbean University. -Et imponerende bygningsværk:


Det ligger nærmest midt inde i regnskoven inde på øen. Det kan ikke være det nemmeste sted at komme til som studerende. Men flot det var det. Og meget velholdt.


På østkysten kan man som nævnt ikke bade grundet voldsom understrøm.
Man kan faktisk se på klippestykkerne i havet, at vandet virkelig tager godt fat.



Syd for Bridgetown ligger Carlisle Bay, en bugt som indeholder hele seks skibsvrag på relativt lavt vand. Ganske imponerende at svømme rundt over.


Stranden inde på land var heller ikke værst.


En aften fik A. pludselig tandpine. Det var ikke så sjovt. Heldigvis var der en flink tandlæge i Bridgetown som hun fik tid hos dagen efter. Så var den klaret.
Resten af dagen kunne A. dog ikke mærke den ene side af sit hoved.

Sådan ser det ud, når man smiler stort, med halvt bedøvet ansigt.
Mens A. var inde hos tandlægen, faldt L. tilfældigvis i snak med en dansker som bor her på Barbados. Han inviterede os hjem på besøg hos ham og hans familie. Det var en rigtig fin dag, med god mad, hyggelig snak og et hop i poolen.



Nu er det snart tid til at pakke sammen, og sætte kurs mod lufthavnen.
Næste stop St. Lucia, hvor vi får selskab af en af A.'s veninder. Det glæder vi os meget til.